Tirsdag den 26. marts: Hanoi | |
På
flyveturen krydsede vi jo adskellige tidslinier, og endelig landede vi
så i Hanoi - godt trætte efter alt for lidt søvn i flyet ved
9.30-tiden lokal tid, hvilket altså var klokken 3.30 dansk tid. | |
I lufthavnen blev vi mødt af vores lokal-guide Trung. Der blev også lige tid til at veksle til vietnamesiske penge. Dem kan man kun købe i Vietnam. 100 dollars gav ca 2 000 000 dong, så vi var pludselig millionærer alle sammen | |
Vi kunne ikke få vores hotelværelser endnu, så vi kørte først hen til en restaurant for at få frokost. Restauranten var en såkaldt KOTO-restaurant (Know One - Teach One) der giver Hanois gadebørn en mulig karriere indenfor tjenerfaget, som kok eller køkkenpersonale. | |
På hotel Celia var der mulighed for lige at hvile lidt og få et bad inden vi skulle i det berømte Vand-dukke teater. | |
Vand-dukke teater har en lang tradition, og er meget populært i det nordlige Vietnam. | |
Der er både en fortæller og et orkester der understøtter dukke-spillet. | |
Dukke-spillet er baseret på gamle eventyr og sagn. Dukke-førerne er gemt ude bag bambus-gardinener og arbejder med en meget lang pind hvorpå dukkerne sidder. Nogle af dukkerne kunne bevæge stort set alle lemmer. | |
Til sidst kom hele holdet frem. En imponerende indsats. | |
Der var fælles aftensmad og derefter mulighed for at kigge lidt på området omkring hotellet, men det blev ikke til meget for trætheden efter flyveturen sad i kroppen. | |
Mandag den 25. marts | Onsdag den 27. marts |