Fredag den 4. juli: Paracas - Nazca Paracas National Parc - Kandelabren - Playa Roja - Huacachinas Oasen - Nazca-linie tårnet
Vi skulle rimeligt tidligt op, for dagen skulle starte med en sejltur til Ballestas øerne - en slags mini-Galapagos. Det blev nu ikke den bedste start på dagen, for kaffen var - som det ses - kold. Tjeneren havde vist ikke fundet ud af at tænde for vandvarmeren. Men ikke nok med det, sejlturen var aflyst pga tidevandsbølger. Der var lukket for sejlads i hvert fald til lørdag eftermiddag. Ærgerligt.
	Til gengæld fik vi så nogle helt andre oplevelser som det ikke var alle forundt. Vi startede med at køre til Paracas National Parc hvor vi så flamingoer og andre havfugle. Stedet åbnede først kl 9.00 og selv om der var folk på stedet og vi var der kl ca 8.30 kunne der altså ikke åbnes for toiletterne før kl præcis 9. Ham der havde nøglen til toiletterne var ikke mødt endnu, så vi måtte holde os en halv times tid. Det gik nu alligevel.
I havbunden kunne man se forstenede muslinger og konkylier.
	Hvert sted fik vi en ny lokal-guide. Her forklarer han at der produceres collagen til dame-cremer af tang.
Der var også et lille museum, hvor man bla kunne se lidt af dyrelivet i området.
	Da vi kørte fra National parken drejede chaufføren så ind i ørkenen. Der var da godt nok et spor, men han fik sat sine køre-egenskaber på prøve.
Målet med turen var Kandelabren. En kæmpestor indridsning i klippen som ligner en stor kandelaber. Gabriela - vores guide - havde selv kun set den fra vandet, så det var noget af en oplevelse også for hende. Hvorfor kandelabren er der er der ingen der ved, men flot er den.
	Naturen her ved Stillehavet var rå og utrolig imponerende, og mens bølgerne bankede ind mod kysten fløj pelikanerne stilfuldt forbi.
Lidt længere henne ad kysten var der søløve-kolonier. De kunne nu være svære at få øje på: brune søløver på brune klipper.
	Efter frokost stoppede vl ved Huacachina oasen. Oasen var totalt omgivet af sand-klitter. De blev bla brugt til boogey-kørsel eller sand-boarding.
Oasen var et yndet rekreations-område for folk og såmænd også for denne sultne hejre. Den fangede og slugte 6 fisk mens vi kiggede på.
	Nogle timers køretur senere ankom vi til et udsigts-tårn ved Nazca-linierne. Det blæste voldsomt og solen var ved at gå ned, så vi skulle skynde os op for at se nogle af de linier som Pan American Highway skar igennem. Linierne og figurerne er lavet af Nazca-indianerne for mindst 1000 år siden. Ingen ved hvorfor eller hvordan de er lavet. Nogle er blot lange lige linier og andre er formet som kolibri, kondor og edderkop og flere hundrede meter store. Vi skulle se dem nærmere dagen efter når vi skulle flyve hen over dem.
Aftenen sluttede på restaurant El Porton i Nazca, hvor vi bla blev fotograferet til deres Facebook-side. Vi skåler selvfølgelig i Pisco Sour
Torsdag den 3. juli	Lørdag den 5. juli