Lørdag den 5. juli: Nazca - Puerto Inca Chauchilla gravplads - Keramikværksted - Flyvetur over Nasca-linierne
Det første punkt på dagen var indtjekning og indvejning til vores flyvetur over Nazca-linierne. Vi var 12 der ville flyve og vi skulle alle med samme fly. Det var en meget omstændelig proces med fremvisning af pas, vejning, udfyldning af papirer om at vi gjorde det på eget ansvar mm.
	Flyveturen var berammet til kl ca 12, så der var god tid til dagens andre besøg. Først kørte vi langt ud på Nazca-sletten for at se Chauchilla gravpladsen. Der er ingen der ved ret meget om gravpladsen, om det er adelsfolk eller almindelige mennesker der er begravet. I det hele taget ved man meget lidt om Nazca-folket. Der er ingen midler til forskning og bevaring og der er ingen prestige i at arbejde med fortiden i Peru, så forlkene omkring Chauchilla er glade for turisterne der er med til at financiere stedet.
De begravede er alle blevet mumificeret af den tørre luft og det tørre sand, og sidder alle på hug vendt mod solen. Deres hår og tøj er utroligt velbevaret. Kun alle bløddelene er forsvundet. Mumierne sidder i dag i fri luft, kun dækket af et halvtag.
	Rundt på hele området nærmest vrimler det med skelet-dele. Man behøvede bare gå et skridt væk fra en af de udstillede grave for at finde lårben eller kæbe-ben. Det eneste håb for dem der gerne vil bevare og forske i fortiden er turisternes interesse. Jo større interesse jo flere midler.
Næste besøg var hos en lokal keramiker, der holdt de gamle traditioner i hævd og lavede keramik som de gamle indianere. En af teknikkerne var at gnide en færdig-brændt krukke med en speciel sten og så blev overfladen på krukken utrolig blød og glat.
	Vi, der skulle flyve, blev sat af i lufthavnen, hvor skulle vi alle gennem sikkerhedstjek. Vi var lidt usikre på om udstyret nu også virkede for folk kom igennem selv om de havde glemt at lægge deres mønter og mobiltelefoner.
Vores fly, et Cessna Grand Caravan stod klar. Til at begynde med blev vi råbt op og skulle krydses af - sandsynligvis efter vægt, men pludselig begyndte jord-personalet bare at jage os afsted ud til flyet. Selv når vi lige stoppede for at tage billeder af flyet blev vi jaget med.
	Jeg havde foræret Lone flyveturen i fødselsdagsgave. Hun vidste godt at hun sikkert ville blive flyve-syg og havde taget en sø-syge pille. Hun nåede heldigvis at opleve cirka halvdelen af den 30 minutter lange flyvetur inden hun fik det rigtig dårligt.
Flyet hoppede og dansede i vinden og krængede og drejede hele tiden så folk i begge sider kunne se de fantastiske figurer. Linierne og figurerne er skrabet i ørkensandet for over 1000 år siden, og figurerne er så store, at de kun kan ses fra luften. Hvorfor og hvordan de er lavet er der ingen der ved. En tysk videnskabskvinde Maria Reiche brugte en stor del af sit liv på at kortlægge og beskrive og undersøge linierne, og diverse videnskabelige og knap så videnskabelige folk er gennem tiden kommet med mange forskellige forklaringer. Det var svært at få nogle ordentlige billeder af figurerne, selv om piloterne hele tiden fortalte hvad det var man skulle kigge efter. De følgende billeder er alle forstørrede udpluk:
	Hele flyveholdet efter en vellykket flyvning. Det var nu ikke kun Lone der var påvirket af turen, flere af de andre havde også haft lidt problemer.
Tilbage i venteværeslet fik vi så forklaringen på hvorfor personalet havde jaget sådan med os: Vores tur blev dagens sidste. Det var begyndt at blæse voldsomt op og alle flyvninger blev aflyst. Så kunne personalet jo lige så godt se VM i fodbold.
	Da vi kørte videre kunne vi godt både se og mærke blæsten. Det føg med sand over alt i luften. Men vi skulle lige gøre holdt ved en kaktus-mark. På kaktussen dyrker de cochinilla-lusen. En lille grå undseelig lus, der når den bliver tørret og knust afgiver en stærk rød farve, som bruges til farvning af tøj - og såmænd også til farve i læbestift mm.
Hen over Nazca-sletten kunne man nu virkelig se hvordan sandet føg.
	En lang bustur kan være et helvede hvis man skal tisse, men vores rejseledere var heldigvis klar over dette og vi gjorde holdt med meget jævne mellemrum efter devisen: Hvis du ser et toilet, så brug det! Og selv de mest usle steder vi gjorde holdt var der som regel et tv så man kunne følge VM i fodbold.
Hotel Puerto Inca ligger helt ned til Stillehavet. En fantastisk placering, og sikkert også et fantastisk hotel om sommeren. Men denne vinter-dag var det ikke det mest heldige hotel.
	Personalet var vist indskrænket til vinterperioden. I hvert fald var der kun 1 tjener til at tage imod bestilling og servere, så da de første var færdige med at spise havde de sidste ikke fået mad endnu. Som det kan ses var restauranten heller ikke ligefrem opvarmet, så maden blev indtaget med overtøj på. Vi fandt ud af at i Peru er mange hoteller og restauranter bygget i flere dele, så en del af det er under åben himmel, så det var med at beholde en del tøj på. Efter maden var det lige på hovedet i seng, for vi skulle igen tidligt op næste morgen.
Fredag den 4. juli	Søndag den 6. juli