Torsdag den 10. juli: Puno Titicacasøen - Taquile øen - Siv ø
Cykel-taxaerne stod linet op da vi kom ud fra hotellet tidligt om morgenen. Det var halv-koldt så man skulle være pakket godt ind på turen gennem Punos gader.
	Før vi nåede at komme afsted blev vi overhalet af en skraldevogn. Den spillede musik for at få folk ud med deres skrald. Syntetisk spille-dåse-musik der gik gennem marv og ben og trommehinder så man næsten længtes efter den blide lyd af Viking-Is-bilen, som ellers er pænt irriterende.
Cykel-taxaerne bragte os til havnen, hvor turistbådede lå som sild i en tønde klar til sejlads på Titicaca-søen. Titicaca-søen er verdens højst beliggende sø cirka 3800 meter over havets overflade. Søen er godt 8000 kvadratkilometer - og altså større end Sjælland!
	Turen fra Puno til øen Taquile tog ca 2 timer og 20 minutter. Egentlig var det forbudt at sidde på taget af båden, men når man først var kommet lidt væk fra Puno by var der ingen kyst-vagt til at gøre opmærksom på det. Vi skulle dog iføre os redningsveste. De var dog mere farlige end bevendte for de kunne kun kommes over hovedet og kunne ikke bindes nogen steder.
Undervejs kom vi forbi denne mand der gik og høstede siv.
	Taquile er en ø med ca 2500 indbyggere, der lever som de har gjort gennem mange år. Fra havnen til toppen var der en tur på ca 1-1½ time .... og det gik opad.
Alt hvad de bruger på øen transporteres med menneske-kraft til byen.
	Peruvianerne er vilde med portaler - så dem er der selvfølgelig også på Taquile.
YESSS - råbte Gitte da vi nåede toppen og det store torv. I baggrunden ses deres kunst-håndværk-forretning.
	Det er mændene på øen der strikker deres huer ...
... og farve-sammensætningerne betyder noget: Herren til venstre har en hue med meget hvidt - det betyder at han er single. Ham til højre har en spraglet hue - det betyder han er gift. Når man er gift har man også en pose til coca-blade som konen laver til ham, jo flottere pose jo bedre er man gift.
	Havnen på den anden side øen sydede af aktivitet, for der var lige kommet en båd ind med forsyninger til skolen. Så deltager alle der kan med at slæbe forsyningerne op.
På vores videre færd skulle unge Martin lige prøve hvordan det var at bade i Titicaca-søen. Det var koldt! Temperaturen ligger på cirka 9 grader.
	Vi skulle også besøge en siv-ø. Oprindeligt begyndte Uros-folket at lave siv-øer for at slippe væk fra Inkaerne. De blev fordrevet fra deres bo-steder af Inkaerne og kunne kun finde fred på siv-øerne som kunne flyttes rundt på søen. Øen er bygget op med sammenbundne siv-rod-klumper hvorpå man lægger lag på lag af siv.
Den ø vi besøgte husede 4 familier. Husene var bygget på forhøjninger ....
	... og voldsomt spartansk indrettet.
Øen havde kun været besøgs-ø i ca 3 måneder, så det var stadig spændende for børnene at møde turister og deres båd.
	For lidt ekstra Soles fik vi en sejltur i en rigtig siv-båd - og tænkte lidt på Thor Heyerdahl og hans rejser på verdenshavene i siv-både..
Tættere på Puno så vi de mere turist-prægede siv-øer.
	Lone og jeg valgte at spise for os selv om aftenen. Bare lige en lille pizza - også fordi de små pizza-restauranter alle havde sten-ovne i lokalet og det gav en herlig varme. Tilfældigvis blev vi så beæret med besøg af et pan-fløjte-orkester, som også havde spillet på den restaurant vi var på dagen før. De spillede lige højt nok til så små steder, men dygtige var de.
Onsdag den 9. juli	Fredag den 11. juli