Mandag den 14. juli: Aguas Caliente - Cuzco Machu Picchu - Togtur
Vi stod op kl 4.15, for vi skulle allerede med bus op til Machu Picchu kl 5.30.
	Vi stod i kø for at komme med bussen, men det var ikke lang tid, for de kørte i pendulfart. Det tog ca 20 minutter. Man kunne også have valgt at gå op. Der var en gammel inka-sti der snoede sig op ad bjerget. Den var ca 1,8 km, men det var der ingen der valgte.
Og så stod vi der med Machu Picchu i baggrunden. Det var en kæmpe oplevelse - og endnu en drøm der gik i opfyldelse..
	Mens vi stod og kiggede forandrede landskabet sig hele tiden mens solen langsomt stod op.
Og endelig ramte de første solstråler den imponerende by.
	Inkabyen blev forladt for mange år siden - før spanierne kom i 1532. Hvorfor vides ikke. Videnskaben ved i det hele taget ikke ret meget om byen, men forsker hele tiden. Heldigvis fandt spanierne aldrig byen, så den var ikke ødelagt, da Hiram Bingham i 1911 genfandt byen. Den var selvfølgelig overgroet med vegetation og tage mm var væk, men den var ikke helt ødelagt. Arbejdet med at få den restaureret foregår stadig.
Da vi havde set solopgangen over byen skulle vi have en rigtig rundtur i selve byen sammen med lokalguiden Wagner.
	Han fortalte om byen, og bla også om at han er bange for at Machu Picchu om få år bliver lukket for turister pga den store nedslidning der er.
Men en guide har svære vilkår når der kommer en chinchilla drønende forbi.
	Udsigten ned over ruin-byen fra pyramiden er imponerende ...
... og igen forbløffes man over inkaernes evne til at indpasse og tilpasse deres bygge-sten med det primitive værktøj de havde. Og tanken om at de har flyttet rundt med disse store tunge sten er ufattelig.
	Solens tempel - i templet er der to vinduer. Gennem det ene strømmer solens stråler ved sommer-solhverv og gennem det andet ved vinter-solhverv.
Da vi skulle forlade Machu Picchu opdagede vi at man kunne stemple sit pas med Machu Picchu, så det skulle vi da også have.
	Tilbage i byen var det tid til frokost. Mens vi ventede på maden så vi dette orkester der åbenbart skulle tiltrække folk til en anden restaurant. Det virkede vist ikke helt - vi så ikke nogen på restauranten mens de spillede.
Turen tilbage til Cuzco blev en rolig affære. Trætheden havde meldt sig og det blev ikke bedre da mørket faldt på. Men pænt var det.
Søndag den 13. juli	Tirsdag den 15. juli