Mandag 21/3 Lecce - Pompei |
Mandag satte vi kursen mod Pompei
cirka 400 kilometer mod nord-vest. Vi tog den nordlige rute over Brindisi - Bari - og tværs over landet. Vi havde bestilt overnatning på Hotel Astoria, som viste sig at være et noget mere beskedent hotel end det i Lecce. |
|
Domkirken og klokketårnet kunne dog sagtens måle sig med bygningerne i Lecce. | |
Foran domkirken var et podie med 3 kors der kunne rejses op. Der havde været påske-procession dagen før med korsfæstelser. | |
I en lille gade fandt vi denne herlige lampe. | |
Der var ikke mange mennesker i gaderne denne mandag, men der må åbenbart være et marked for et stort hotel midt i byen ... i hvert fald var de igang med at bygge et. | |
Vi fik en sen frokost - herlig pizza - efterfulgt af et glas citron-likør. | |
Det var åbenbart en lokal specialitet. | |
Aftensmaden bestod for Lones vedkommende af Spaghetti
Bolognese mens jeg fik Spaghetti med muslinger mm. Vi fik også en lokal rødvin: Lacryma Christi del Vesuvio : Kristus skulle have grædt tårer over at Lucifer faldt ud af himlen og hvor de landede voksede der fantastiske vin-stokke op. Jeg ved ikke om historien er sand, men vinen var nu ikke noget at råbe hurra for. |
|
Mm var så denne gang konkylier. De smagte nu mest af gammelt havvand, så de fik lov at ligge. |