Den eneste lille hage ved hotellet
var, at morgenmaden skulle indtages på en cafe et lille stykke væk fra
hotellet.
Havde
vi vidst hvilke forhold vi kom til at bo under, havde vi nok valgt selv
at lave morgenmaden, men nu var den købt og betalt.
På vej til cafeen kom vi forbi en piazza med store "vinduer", hvor man
kunne kigge ned på nogle udgravninger af det gamle Lecce.
De kunne også bruges som mål og som rutsjebane af byens børn og unge. |
 |
 |
Morgenmaden kom til at bestå af kaffe og en brioche -
en hvedebolle
med højt indhold af smør og æg - som faktisk var ret mættende.
Kaffen
var italiensk den første dag, men blev Americano de andre dage. Det er
som om 1 enkelt mundfuld kaffe ikke er helt nok til en skolelærer der
er vant til en del mere.
 |
Søndag var afsat til gå-tur rundt i
Lecces smukke gader.
Tæt på vores hotel lå Basilica Santa Croce. Foran kirken var denne
skulptur opstillet. Den bestod af 1 - 2 - og 3-taller. |
 |
 |
Overalt er der små og store kirker. Her den
smukke Chiesa di Santa Chiara. |
Gaderne
i den gamle bydel er ikke ret brede, men "hovedgaden" Via guiseppe
Libertini/Via Emanuelle Vittorio II var lidt bredere.
Der var bla en forretning der kun solgte ting af chokolade eller ting
man kunne lave chokolade med.
Som for eksempel dette Dali-inspirerede ur. |
|
 |
Af en eller anden grund er der nogen der har svært ved
at lade være
med at ødelægge ting eller skrive på dem. Ganske uforståeligt. |
| Helt anderledes er det med ting der bare udstråler brug
og ælde. |
|
|
|
Der var en del katte i gaderne - kun enkelte havde lyst
til at
snakke, som denne lille fætter, der havde eget serveringssted med
kontorstol og det hele.
 |
| For enden ad hovedgaden ligger den
gamle byport. |
 |
 |
Er det? Kan det være?
Næh nej, det er ikke Tycho Brahe, men lokal-politikeren Antonio Panzera
der også har mistet noget af næsen.
|
| Vejrudsigten havde hjemmefra lovet
16-17 grader, men på
de skønne piazzaer kunne man sagtens sidde i t-shirt i solen.
HERLIGT!!!! |
 |
 |
Vi mødte stort set ingen danskere på turen, men rent
tilfældigt kom der et par og satte sig ved siden af vores bord.
De hed så Lone og Lasse Mogensen. Hmmm .... spooky.
|
| Domkirke-tårnet ved aftenstid .... det er sgi da
idyllisk. |
 |
 |
Før aftensmaden hørte vi noget høj musik komme ud fra
en bygning og en masse mennesker strømmede derind.
Vi blev lidt nysgerrige og smuttede med. Det viste sig at være nogle
dance-art-performere der var i gang med en ekspressiv dans. |
| De var dygtige, men musikken var høj så Lones tinnitus
gav sig til at spille med og vi gik videre i den smukke aften. |
 |
