Onsdag 15. februar 2017
Bådtur til Buck Island


 Lones fødselsdag blev fejret med en sejltur til Buck Island, hvor vi bla skulle snorkle på et rev.
Kaptajnen ombord på katamaranen Renegade havde fuldt styr på såvel passagerer som mandskab og rorpind.

 Vi lagde først til ved stranden på Buck Island, hvor de der ikke var så vant til at snorkle kunne øve sig og vi andre kunne hygge os med at få udstyret til at passe.
 Da vi skulle snorkle på revet skulle alle iføres redningsveste ifølge loven. Lone fik en sød lyserød sag med "Birthday girl" på.
Der var masser af forskellige flotte farvede fisk i revet.
Først skulle vi følge et besætningsmedlem rundt på ruten gennem revet, senere måtte vi selv snorkle rundt. Men såvel besætning som kaptajn var hele tiden 100% opmærksomme på alle.
 Besætningen forberedte frokosten - både den faste og den flydende -  mens vi sejlede til en ny strand.
Rompunchen blev i begyndelsen lavet i forholdet 1 flaske rom til 2 dåser punch ... efter frokost blev forholdet 1:1.
 Kaptanen overlod styringen til Nicolaj ...
 ... et job der krævede fuld koncentration og tungen lige i munden.
Med en gammel olietønde som grill tilberedte besætningen såvel pølser som hamburgers, veggieburgers og mahi mahi (en slags guldmakrel).
 Og det smagte herligt med en hotdog.
Det syntes desmerdyrene også.
De blev indført under slavetiden for at bekæmpe slanger. Det lykkedes. Til gengæld vrimler det med desmerdyr nu.
 På tilbagevejen gav kaptajnen Nicolaj og Bent en opgave med at få sig løst ud af en sammenbinding. Det fik de lang tid til at gå med.
Det viste sig dog at være en snyde-opgave.
Da vi skulle ombord i katamaranen skulle alle smide deres sko i en stor sæk - da vi kom tilbage blev de hældt ud på kajen og så gik den store sko-skatte-jagt. Alle fandt dog deres egne.
 3 fødselarer der køber lagkager til fødselsdags-kalas om torsdagen: Marianne, Brian og Lone..
Vi havde bestilt bord på the Galleon restauranten - belært af tidligere erfaringer - men det var nu omsomst alligevel.
Her Lone og Lars. Marianne var ramt af noget virus og var gået tidligt i seng.
 Søren og Rita.

Vores reservation var til kl 19, for famililen på 11 havde reserveret til kl 18.30 og restauranten kunne ikke håndtere så mange på een gang.
Randi og Ove.

Det tog en grusom tid for os at få bestilt. Da vi så skulle have de drikkevarer vi havde bestilt var de bla udgået for Carib-øl. Helle og jeg bad så om Budweiser ... dem havde de så kun een af, så jeg endte med en Presidente.

Da vi så ville bestille mad, var der også flere ting de var udgået for, bla deres signatur-ret.
 Lone og jeg.

Fra vi ankom til vi fik serveret gik der 1 time og 40 minutter. Og det endda selv om vi havde rykket for maden flere gange og andre mindre selskaber havde fået serveret deres mad. Selv om de kom efter os.
Jonna og Helle.

På trods af serveringen lykkedes det os at holde humøret højt og der blev joket om hvad de nu var løbet tør for.
Men da maden så endelig kom var Helles ris under laksen kolde og måtte ud igen. Det tog kun 15 minutter før de kom ind igen.

Ikke den bedste anbefaling af Galleon - men hvis nogen skulle få lyst til at besøge restauranten, så nøjes med at bestille bord til 3 eller max fire, så går det nok.

Tirsdag


aTorsdag