Tirsdag 7. februar 2017
Rundtur i Charlotte Amalie


 Første stop på rundturen var Senatet som også ligger i en af de gamle bygninger..
 Vi fik lov at komme indenfor og fik også lov at sidde i formandens stol !!
 De dansk-vestindiske øer blev købt af USA i 1917 for 25 millioner dollars, men er aldrig blevet en stat i USA. Befolkningen har ikke stemmeret til præsidentvalget fx, så de har deres eget senat.
Det medfører også at indbyggerne ikke rigtig føler sig amerikanske.
På bagvæggen hænger øernes historie, lige fra Columbus gik i land i 1493 - over den danske tid - slavetiden - og til i dag.
 En af de eneste markeringer vi så af 100 året for USA's overtagelse af øerne var på nummerpladerne: 100 transfer centennial.
 Det store danske fort i Charlotte Amalie var ved at blive renoveret, så det var lukket for offentligheden. Vi forsøgte at komme ind, men blev afvist af arbejderne der vist også var sure over noget løn/arbejds-forhold.
Nogle nåede lige ind i gården mens andre aldrig kom så langt.
 Jeg fik allernådigst lov til lige at tage et billede ind gennem porten.
Selv om det er den tørre tid fra november til marts, kan der godt komme en byge en gang imellem ... så er det jo heldigt at der er et band-stand man kan krybe i ly i.
 Slaverne blev kaldt til oprør ved at trutte i en stor konkylie - illustreret ved denne buste af en af oprørslederne som også har en sukkerørskniv i hånden.
Vi fik senere demonstreret hvor højt sådan en konkylie kan lyde.
Mange af gaderne i Charlotte Amalie har stadig danske navne. Byen er delt i områder: Kongens quarter, Prindsens Quarter mm
 Charlotte Amalie er meget niveau-forskudt, så der er bla lavet trapper. Her trappen der hedder "De 99 trin".
Ovenfor trappen ligger ganske strategisk en lille bod med forfriskninger. Sælgeren kunne nogle danske gloser som han fyrede af, så alle var glade.
 von Scholten havde sit hus, Crown House, i den øvre del af byen. 
Ikke langt derfra er denne statue af de 3 dronninger: Mathilda, Agnes og Mary.
3 kvinder der ledede det endelige slave-oprør.
 Man skal huske at holde væskebalancen i orden når der er så varmt, så vi gjorde et lille pitstop undervejs. 
Det var så her vi stiftede bekendtskab med den senere så berygtede PAINKILLER.
 Hovedgaden i Charlotte Amalie vrimler med diamant og ure-forrretninger.
Diamanter kan købes langt billigere her end i USA, så der er kronede dage når de store krydstogtsskibe lægger til. Til gengæld er forretningerne lukket når de er væk igen.
Det står i den lokale avis hvornår de forskellige krydstogtsskibe lægger til.
En af turist-attraktionerne er denne indfødte, der på gebrokkent dansk kan fortælle lidt om øens historie.
 Vi besøgte også den jødiske synagoge i Crystal Gade og fik lidt af jødernes historie.
Det var dog ikke alle tilhørere der var lige interesserede.
 I hækken udenfor synagogen fik Nicolaj øje på flere Iguana'er.
Frokosten bestod af endnu en lokal ret: Ged i karry.
 Så var det tid til at indtage poolen. Det var ikke verdens største, men den var hyggelig.
I nærheden af hotellet var der kun små-butikker, så vi måtte tage en "dollar-taxa" ud til et større supermarked.
 Inde i supermarkedet blev Lars antastet af en fyr, som lige kunne tilbyde en taxa hjem til hotellet.
Det viste sig nu at vi var for mange til hans privat-bil, så han fik fat i konen og vi blev kørt hjem for 4$ pr person .... så fik de da tjent en god dagsløn.
Om aftenen var hotellet oplyst både udvendig og indvendig. I folkemunde blev det kaldt "lagkage-hotellet".
 Det var Mariannes fødselsdag, og den blev fejret med diverse gode rom-blandinger.

Mandag


aOnsdag