Tirsdag den 17. og 18. oktober 2023

Billund - Treviso - Venedig

Efterårsferie i Venedig. Ned til den lune efterårsluft og sidde på et lille hyggeligt sted med en Aperol eller en kop kaffe.
Hmmm, sådan gik det ikke helt, men en herlig tur var det.

Vi landede i Treviso og tog bussen til Tronchetto, hvor vi skulle videre med en Vaporetto vandbus.
Det var lidt sværere at finde vandbussen end vi lige havde regnet med, men det lykkedes.

Vi skulle bo på hotel Residenza Ca San Marco ikke langt fra Rialto broen. Vi havde en rutebeskrivelse, men vi tog lidt fejl af afstandene i Venedig. Der var ikke helt så langt som vi troede.
Vi gik lidt for langt, men fandt efter kort tid den smalle gade hvor hotellet lå.

Så smuttede vi lige ud og fik en sen aftensmad før vi gik til ro.
Vi havde købt billetter hjemmefra for at undgå kø. Det var en god ide.
Markus-pladsen lå ikke mange hundrede meter fra hotellet, med Markus kirken og Doge-paladset.
Vejret var ikke helt som vi havde håbet: 12 grader med en isnende vind.

Der var små orkestre der spillede ved flere af de dyrere restauranter, men ikke mange gæster.
 Musikerne frøs med anstand, men holdt ud og spillede rigtig godt i deres små telte.
Det var stadig lidt tidligt for de fleste turister, så der var god plads på Markus-pladsen.
 Doge-paladset, hvor Venedigs regenter boede i gamle dage.
 Virkelig imponerende bygninger.
En af de største sale i Europa findes i Doge-paladset. Prøv lige at tjekke loftet ud!!


 I Doge-paladset lå Retten i gamle dage, og når de anklagede blev dømt til fængsel, skulle de over i bygningen ved siden af. Det foregik via Sukkenes Bro.
Her et billede inde fra broen og et billede af selve broen.

Efter frokosten, som vi indtog i Museum Correr, gik vi på opdagelse i gaderne.

Pludselig kom vi til et musik museum. Det lå i en nedlagt kirke, hvor der også var mulighed for at afholde koncerter.

 Kulden og en let regn fik os til at gå tilbage til hotellet lidt, før vi skulle ud og spise aftensmad.
Som man kan se er værelset holdt i gammel stil.
På vej hen til restauranten kom vi igen forbi Sukkenes Bro.
 Vi havde bestemt os for at vi ville have en gang skaldyrs-risotto - og det fik vi.

Den var dælme god.
Ikke langt fra hotellet fandt vi en lille pub Devil's Forest, hvor vi lige skulle have en godnat-drink.

Så fik jeg også hilst på pubbens mascot.





Torsdag