Torsdag 19. oktober 2023



Hotellet havde nok den mindste morgenmads-restaurant vi nogensinde har set. 4 borde var der plads til. Men maden fejlede ikke noget.
Mange steder har husene deres egen båd-indsejling. Her een af de flottere.
Venedig er jo kendt som maskernes by. Det vrimlede med små butikker med alskens masker, bla denne katte-maske som Lone blev lidt forelsket i.
På Markus-pladsen var der nu stillet gang-broer op, fordi der var højvande og vandet piblede op af afvandingskanalerne.
Vi skulle op i klokketårnet St Marcus Campanile.

Jeg havde godt set at der vist var en elevator, men vi regnede med at vi skulle gå hele vejen op. Det kunne man ikke, man skulle tage elevatoren.
Der var hunde-koldt på toppen og vinden kunne rigtig suse.
Men for dælen en udsigt til alle sider.
Selv en af forretningerne var forberedt på oversvømmelse og bordet havde fået gummistøvler på.

Vi var også glade for gangbroerne da vi skulle ind i Markus-kirken. Den var til gengæld lidt af en skuffelse.
Vi havde kun købt billet til selve kirken.
Hvis man ville se det hele skulle man købe flere billetter.

Vi var kommet forbi Teatro la Fenice ( Fønix teatret) tidligere på dagen og fandt ud af at man kunne komme ind og se teatret med audio guide.
Det var utroligt imponerende.
De var ved at gøre klar til lørdagens forestilling SHIPS af Brian Eno, så der blev leget med lyd og lys mens vi var der.
Der er 174 loger i 4 etager.
Teatret er brændt ned og genopbygget flere gange (som fugl Fønix)  og blev sidst genopbygget i 1996-2003.

Da vi kom ud fra teatret regnede det, så vi var tvunget til at holde et pit stop med en lille Aperol.
På hjemvejen gik vi forbi Rialto broen.
I forgrunden ses byens transportmidler: både og trækvogne.
Alle varer skal transporteres til øerne med både og bliver så kørt rundt til modtagerne på trækvogne.
Trækvognene har to store hjul og to små hjul på stænger der stikker frem, så de kan bruges som en slags vægtstang til at hjælpe med at få vognene op over trapperne på alle broerne.

Efter en herlig aftensmad smuttede vi lige forbi for at se om Devil's Forest havde åbent. Det havde den ;)
Vi fik en rigtig hyggelig snak med Natascha og Danny. De boede mellem Liverpool og Manchester.
De var i Venedig for at fejre Natascha's 35 års fødselsdag.

Onsdag

Fredag