Fredag var afsat til: "Lad os se hvad der
sker"-dag. Det eneste vi havde bestemt var, at vi ville over på den
anden side af Rialto-broen over til Rialto Mercato med markeder mm.
Vi startede på vores side med Fondaco dei Tedeschi, et kæmpe stort
gammelt palads der var lavet om til forretninger med vanvittigt dyrt
tøj og sko og lign.
|
|
|
Vi
kom forbi en chokolade forretning, hvor chokoladen flød fra tre
gondoler ned over Rialto-broen. Lone var i den syvende himmel.
|
Lone havde læst om et bog-antikvariat Libreria Acqua Alta som skulle være specielt.
|
|
|
Det var det også.
Der var bøger alle vegne, stillet i kasser og kajakker og både og gondoler.
Det var en kæmpe forretning.
|
Ude bagved havde de lavet trapper af gamle bøger.
|
|
|
På
vej over Rialto-broen kom vi forbi endnu en kostume forretning. Dem var
der utroligt mange af, ligesom der var mange maske-forretninger og
glas-forretninger. |
Harlequin så ud til at kede sig så Lone muntrede ham lidt op.
|
|
|
Vi fortsatte helt ud på spidsen af øen til Punta de la Salute.
|
Husene i Venedig har fortløbende numre. Vores hotel havde 4868. Det laveste nummer vi så var 18M.
|
|
|
På vejen så vi også det eneste hus der lignede et almindelig villahus bag det røde stakit..
|
Og vi så også det der må være det mindste hus i Venedig.
|
|
|
Ved
Ponte de l'Accadamia ligger en lille restaurant. Lone var lidt
imponeret over at skiltet advarede om at folk skulle vente her fordi vandet kunne skylle hen over
pladsen..... ved nærmere eftersyn stod der at tjeneren ville vise folk
på plads.
|
Der var masser af forretninger med Murano glas.
De fleste af dem havde figurer som vi nok ikke lige ville bryde os om at have stående hjemme.
|
|
|
Vejret var lidt bedre her fredag, så der var fuld gang i gondolerne.
Vi overvejede også en tur, men blev enige om at det var for koldt til at vi rigtig ville nyde det, så vi lod være.
|
Aftenen var afsat til koncert med I Musici Veneziani, som bla skulle spille Vivaldis De fire årstider.
Mens vi ventede på koncerten kom to unge piger ind - Karolina og Nadja fra Schweiz. De arbejdede begge to med musik.
Den ene - Karolina
bagest - var iført maske. Som hun sagde: Når musikerne er klædt ud, vil jeg
også være det.
Det er dog Nadja der har masken på på billedet.
|
|
|
Musikerne var klædt i tøj fra Vivaldis tid.
De spillede rigtig godt - herlig koncert.
Efter koncerten gik vi forbi Devil's forest, men det var fredag og der
var overfyldt og utrolig høj musik så det var umuligt at sidde og hyggesnakke.
|
Vi skulle flyve hjem kl 13, så vi
var nødt til at tage med Vaporettoen allerede ved 9 tiden. Det var lidt
lettere denne gang for den gik direkte til Tronchetto.
Flyet fra Billund var forsinket godt en time pga trafik over Tyskland,
så vi var først hjemme ved 18 tiden efter et herligt besøg i Venedig.
|
|