Mandag den 8. Juli 2024 Olympos - Diafani

Der var udendørs morgenmad fra kl 8.00 - 9.00. Der var en enkelt serveringsdame, ellers var det værtsfamilien der sørgede for det hele.
	Der var ikke det store udvalg til morgenmad: Continental eller Omelet, men det smagte godt og mættede.
Vi lejede en bil ikke langt fra hotellet. Det skulle bare være en lille bil der kunne få os fra A til B og tilbage igen. Bilen var en Hyundai Getz og den var lille. Det krævede en del røren rundt med gearstangen at få bil og 2 passagerer op og ned i bjergene.
	Vi startede med at køre mod Olympos.   Vi havde ikke noget kort med så vi brugte Lones telefons GPS. Den viste at der skulle være 26 km fra vores hotel og til Olympos.   Undervejs lokkede den os til at køre en forkert vej, så vi måtte lige vende om. GPS'en har det med at sige at man skal dreje selvom det bare drejer sig om et sving.   Efterhånden fandt vi ud af at GPS'en ikke havde sagt sandheden med de 26 km, der var i hvert fald mindst 43 km.
Byen ligger imponerende flot mellem to bjergtinder. Indbyggerne er flygtet fra mere kystnære byer op i bjergene, hvor en del af dem stadig går klædt som de gjorde i gamle dage.
	Vi var nødt til at parkere uden for byen, for gaderne var for smalle til biler.
Vi købte et par Frappe hos denne herlige dame. Hun mindede os lidt om Benedicte Hansen (grevinden af Frisenholm) fra Badehotellet.
	Bjergtoppene var dækket af skyer pga blæsten, fik vi at vide. Det blæste en del de to første og to sidste dage. De midterste dage var der kun en brise og derfor heller ingen skyer omkring bjergtoppene.
Højdepunktet for enhver Grækenlandstur er Den Første Gyros Pita. Den var nu ikke helt rigtig. Der var ikke pommes frites i men chips. Men den smagte godt alligevel.
	Fra Olympos kørte vi ned til Diafani.
Traditionen tro skulle Lone fotograferes ved et springvand. Vi snuppede en cola på en taverna og en herlig kølende tur i havet.
	Efter den traditionelle Mythos ved poolen kl ca 17 (som i dette tilfælde blev en Hellas kl ca 18) gik vi ind mod byen for at finde et godt sted at spise, mens solen gik ned bag bjergene.
Udenfor taverna Poseidon blev vi fanget af en ung tjenerinde som lovede at vi ville få noget godt mad lavet af hendes bedstemor. Vi lod os lokke da hendes bror (går vi ud fra for han snakkede også om sin bedstemor) kom til. Vi fik et bord, bestilte Tzatziki, Garlic Bread, Stifado og 2 Mythos. Øllen kom med det samme, men maden lod vente på sig. Langt om længe kom så en tredie tjener med noget tildækket Garlic Bread. Vi spurgte til Tzatzikien, det kendte han ikke noget til men ville da forhøre sig. Vi ventede lidt igen og så kom tjenerinden med vores Stifado men ingen Tzatziki. Vi spurgte til det og hun fandt noget, som hun så tilbød os gratis, siden vi nu havde ventet så længe. Vi smagte så på Stifadoen - den var kold! Det sagde jeg til tjenerinden, hun ville så snakke med køkkenet, men da var vores tålmodighed slut, så vi rejste os og gik. Det er først gang det er sket i de mange år vi er kommet til de græske øer.
	Vi fandt så et sted oppe i byen, La Corte, hvor vi fik Tzatziki og Garlic Bread med "Nutella" (olivenpesto) og en herlig lammeskank.

Søndag

Tirsdag