Karpathos 7. - 14. Juli 2024



  For to år siden forsøgte vi at komme til Karpathos, men turen blev aflyst pga for få solgte rejser.
  Denne gang lykkedes det med Apollo.

Vi ankom midt på eftermiddagen til hotel Zephyros Village, et herligt familie-hotel, hvor værtsparret Andreas og Maria samt deres datter Sophia hyggede og nussede om gæsterne.

Vi havde en et værelses lejlighed med skrå udsigt over havet.
  Vi startede med at gå en tur ind til centrum af Pigadia. Ifølge Google skulle der være ca 500 meter, men det virkede længere. Vi hørte nogen der kaldte turen for "Dødsruten", men så slemt var det nu heller ikke.

  Byen var lidt øde søndag eftermiddag, men der kom liv i gaderne hen ad aften med masser af restauranter og butikker.
Ikke langt fra vores hotel lå Taverna Pelagos. Lone skulle selvfølgelig have lammekotelletter ....
... mens jeg snuppede en herlig grillet blæksprutte.
  Der var en hyggelig stemning på tavernaen og kl 20.30 begyndte ejeren og to andre at spille og synge. Det gjorde de rigtig godt.

  Vi blev der nu ikke så længe, for trætheden begyndte at snige sig ind på os.




Mandag