Foruden den skønne værtsfamilie bestod personalet
af Nemo, der trods sit maritime navn var bange for vand.
Nemo lå ikke stille mange minutter ad gangen for hver gang hans "far"
bevægede sig skulle Nemo med.
Og som den typisk egensindige hund han var, kom han kun hen til folk
hvis han havde lyst.
|
 |
 |
Dagens første stop var Spoa. En underlig by, syntes vi. Der
var mange tomme huse. Både nybyggede og lidt forfaldne huse.
|
| Klokketårnet var åbent, så jeg smuttede lige op
og nød udsigten. |
 |
 |
Her var også mange katte, som denne herlige lille familie. |
Da
vi kom ind i byen så vi en taverna som vi bestemte os for at besøge på
tilbagevejen, men midt i byen fandt vi dette lille kaffehus.
|
 |
 |
Vi var de eneste gæster. |
Ejeren
var en rigtig venlig mand. Vi fik en lang snak med ham om byen,
menneskene, udvandring, skatter, priser på mad og benzin (prisen lå på
knap 16 kroner for en liter).
Mange Karpathanere var rejst til USA og kom hjem en gang om året.
De udrejste byggede så et hus i byen til deres børn, som kun kom hjem
en gang imellem, så derfor stod der mange nye ubeboede huse.
De fleste ting i det lille kaffehus var gamle familieting, bla nogle
spinde-lodder fra silkeproduktion.
Det eneste der ikke var fra øen var kronhjorten.
|
 |
 |
Vi kørte ned til Agios Nicholaos for at spise og bade.
|
Jeg
fik lyst til Gavros (stegte sardiner) men det havde de ikke. De havde
kun Sardelles (som også er sardiner). Dem her var så saltede og lagt i
olie. Og saltede det var de. Heldigvis havde jeg bestilt en gang Græsk
salat som tog noget af saltsmagen.
|
 |
 |
På hjemvejen slog vi et smut omkring Apella Beach. Guiden
havde rost den som en af de bedste på øen.
Den var også flot, men slog dog ikke strandene ved Finiki og Lefkos.
|
Vi blev enige om at
forsøge om vi kunne skyde genvej ind til byen ved at gå langs stranden.
Det kunne vi. Selvom det var hårdt at gå i sandet nogle steder, var
turen under halvt så lang som langs hovedvejen.
|
 |
> |
Grækerne er ikke altid lige helt fulgt med tiden - heller
ikke når det gælder fodbold
|
Vi tog også turen hjem langs stranden. Der var masser af lys
så det gik fint.
Et enkelt sted lige før vores hotel var det ikke til at passere så der
skulle man op på vejen. Vi blev enige om at forsøge alligevel, så vi
gik tilbage til stranden og ville skyde genvej gennem en lukket
middags-restaurant. Det gik også fint indtil tyveri-alarmen gik, så
vendte vi hurtigt om.
|
 |
 |
På restaurant Sardeles var der storskærm, der viste kampen
mellem Holland og England.
Jeg holdt med Holland som de fleste af de andre tilskuere. Der var en
hel del hollændere på øen.
Det lykkedes dog ikke at få englænderne slået ud på det tidspunkt.
|
|
|
