Torsdag den 11. Juli 2024 Piles - Lefkos

Lige som ved de fleste andre småbyer var vi nødt til at parkere uden for Piles. Der var en masse katte på parkeringspladsen. En af dem var utroligt kælen og strakte sig op for at blive nusset - selv om det ser ud som om jeg har fat i nakkeskindet på den.
	Igen så vi blandingen af nye og gamle nedslidte huse.
Og sandelig om der ikke også havde været en Internet-cafe.
	Byen var flot dekoreret nogle steder, blandt andet på lygtepælene.
Og der var nærmest en hel amfieteater-trappe op til tavernaen med udsigt.
	Der var den skønneste udsigt over land og hav.
Lige før man kommer til Lefkos, kan man køre ned til Potali Bay. Det var en flot område og en flot strand, dog med pænt store sten så det var svært at gå i. Bølgerne så ikke så store ud, men når de var slået ind skabte de så meget understrøm, at det var svært at komme ind på land. Lone havde valgt ikke at gå i vandet her, og det var nu nok godt nok. Hun ville være blevet væltet af understrømmen.
	Efter aftensmaden gik vi hen til taverna Pelagos igen for at høre lidt musik. Det var et andet orkester denne gang. Ejeren var stadig med nu sammen med et par yngre mænd på keyboard og bouzouki og en ældre herre på guitar. For dælen hvor kunne de spille. Jeg tog en lille video af bouzouki spilleren og sendte til Stathis, en mand jeg kender på Lefkas som selv spiller bouzouki og spurgte om han var god eller han bare ville vise sig. Stathis skrev tilbage at han var rigtig god. Det blev han glad for, da jeg fortalte ham om det.
Ved bordet bag os sad en hel flok ældre grækere, som både sang og dansede og bestilte sange. Det viste sig at de boede i Israel og lige var hjemme på besøg, så de var helt nostalgiske over musikken.

Onsdag

Fredag