Fredag den 14. februar

Fredag den 14. februar

Luang Prabang: Sejltur på Mekong floden, Pak-Ou grotterne, landsbyen Ban Muangkeo, papirmagerlandsbyen Xang
Khong, Wat Longkoune og night market

	Udsigten fra vores hotelværelse var ikke noget at råbe hurra for, men gav dog et fint indblik i hvordan laoterne udnytter enhver krog.
Nu havde vi heller ikke så meget tid til at sidde på vores svalegang, men vi nåede da lige at sidde og nyde en Beerlao og en pose peanuts mens vi tjekkede mails mm.
	Vores værelse var stort og havde 2 store senge. Herligt med plads til at sove.
Efter morgenmaden kørte vi ned til floden.
	Vi fik en hel båd for os selv, så der var god plads, selv om båden også fungerede som hjem for den familie der betjente os.
Pak-Ou grotterne ligger ikke så langt oppe ad bjerget ...
	, ... men trapperne derop var ikke lige standard. De svingede gevaldigt i størrelse og hældning .... som de fleste (af de mange) andre trapper vi skulle bestige.
Over alt i grotten var der Buddha'er i alle forskellige størrelser og positurer. Tusindvis af Buddha'er.
	På vej fra den ene grotte til den anden fortalte Morten om de edderkopper der bor i huler i jorden. De kan godt angribe mennesker og give et sviende bid, men gør ikke noget hvis man lader dem være i fred.
Området var ved at blive frisket op med blandt andet maling (kalk). De brugte de samme koste til at male med som de brugte til at feje med, så der blev spildt en del.
	Små Buddha'er, store Buddha'er og udskårne Buddha'er.
Fra grotterne sejlede vi videre til landsbyen Ban Muangkeo, hvor de lokale solgte hjemmelavet kunsthåndværk.
	Da vi kom til skolen, var de lige ved at stryge flaget, så de kunne komme hjem og holde weekend. Flaget bliver hejst mandag morgen og taget ned igen fredag.
Frokosten blev indtaget ombord på båden. Der var den helt store buffet.
	I den næste landsby var de kendt som papirmagere. Det er altid spændende at se hvordan de gør andre steder, når man kommer fra en papirby selv.
Fra landsbyen krydsede vi floden og gik op til Wat Longkoune. Desværre viste det sig at den munk der havde nøglen til templet ikke lige var hjemme da vi kom, så vi måtte nøjes med at se templet udefra.
	Efter en herlig sejltur, var der fri-eftermiddag. Lone og jeg gik en tur gennem byen og så bla hvordan de lægger tag i Luang Prabang. Der blev ikke brugt kran for at få tagpladerne op, næh nej der stod bare een på jorden og kastede dem op til folkene på taget. Man kunne se de havde prøvet det før, for tagstenen ramte stort set samme sted i luften hvor griberen bare skulle række ud og fange pladen.
Vi ville veksle lidt dollars til KIP, den lokale valuta. Det var meget omstændeligt med pas og papirer og det hele.
	Det var pænt varmt og vores rejseleder havde flere gange mindet os om at vi skulle huske at drikke noget, både fordi vi svedte en del og for at få skyllet eventuelle bakterier hurtigt gennem systemet. Vi er jo meget autoritetstro, så vi var jo ligesom tvunget til at indtage noget vædske så.
Efter aftensmaden var vi nogle stykker der gik ned for at se det lokale natmarked. Vejen blev spærret af og så var der ellers boder så langt øjet rakte. Som det blev udtrykt: "De sælger en masse som man ikke vidste at man ikke havde brug for." Ret skal være ret, der var nu også en del flot kunsthåndværk.
	På vej hjem snuppede vi lige et glas vin hos Wine&Co. Det viste sig at være nystartet og både tjeneren og ejeren vimsede rundt om os for at sikre sig at vi var glade og tilfredse. Det var vi.