 |
Dagens første stop var Phousi Hill. Trapperne
her var heldigvis rimelig lave og mere ensartede.
|
Fra toppen var der en fantastisk
udsigt over Mekong floden og byen.
|
 |
 |
I en hule kunne man se et aftryk af Buddhas fod.
|
I betragtning af at Buddha var et helt
almindeligt menneske, havde han da vist en pænt stor fod 
|
 |
 |
Enkelte figurer var malet i stærke farver, mens
de fleste var gyldne.
|
| Udsigten ned over Luang Prabang var utrolig
flot. |
 |
 |
Vi gik ned på den anden side af "bjerget". Der var flere der hurtigt blev enige om at det var lettere at gå ned end op.
|
Lige på den anden side af vejen lå National Museet.
|
 |
 |
Her skulle vi aflevere tasker, kameraer og lign og vi var nogle
der lige fik et par "klædelige" blå overtræksbukser på, selv om mine bukser dækkede knæene.
|
National Museet er også en del af det gamle
Konge-palads.
|
 |
 |
Der var ikke sparet på noget, når det kom til
udsmykning af bla døre.
|
Næste stop var en SOS Børneby.
|
 |
 |
Vi fik lov at besøge et af husene og snakke med
nogle af de børn der boede der.
I alt var der 186 børn i landsbyen.
Der var 12 huse og hvert hus havde en "mor". Det var ofte en der
selv havde boet i landsbyen som barn.
|
Der var også tilknyttet en skole.
Hver lørdag kom der en lærer der kunne undervise i computer.
Børnene i landsbyen var heldige med at kunne få undervisning. Det kneb
det meget med i landsbyerne.
Der er cirka 46 forskellige stammer med eget sprog i bjergene, som
måske kunne få 1-3 års skolegang hvis de var heldige.
Så gør som Motor-Mille Gori (og andre) siger: Støt SOS Børnebyerne - de
gør en stor forskel.
|
 |
 |
For at komme op til Kuangsi vandfaldene skulle
vi køre i små golfvogne. |
Hvor golfvognene stoppede var der lige nogle hundrede
meter så var man der.
|
 |
 |
Der var dækket op til frokost da vi kom derop. |
Og der var skam også fødselsdagskage til min fru kone
Lone, der havde fødselsdag.
|
 |
 |
Ms Lone Lundyaard 15.2.25
Spoiler alert: Det er IKKE flødeskum.
Det ville nemlig smelte. Pynten var nærmere lig med det der er inde en
flødebolle.
|
Vandfaldene var utroligt flotte. Det her var lige ved
siden af vores frokostbord.
|
 |
 |
På vej ned mod udgangen var der flere pools hvor
man kunne bade. |
Vi var kun 3 der ville i vandet: Inge, Lone og
jeg.
Lone kom næsten helt i, men vandet var pænt koldt og der var store sten
og klippestykker på bunden så hun havde svært ved at holde balancen.
Inge og jeg kom i snak med 3 danskere, et par og en veninde der
rejste rundt i Laos og sydøstasien.
|
 |
 |
Det var herligt at svømme lidt rundt. Vandet
føltes ikke så koldt efter et stykke tid.
|
Så var det ombord i golfvognene igen, så vi kunne
komme videre.
|
 |
 |
Vi stoppede ved to Hmong-landsbyer, der var
vokset sammen.
De unge handelsfolk var straks klar til at gøre en forretning.
|
Vi fik lov at besøge en familie i deres hus. De havde
ikke meget, men var gæstfri.
|
 |
 |
Vi skulle selv sørge for aftensmad, så Karen
Marie, Leif, Inge, Viktor, Lone og jeg gik på Phamsai Noungchalern restaurant med udsigt
over Mekong floden.
|
Det er første gang
jeg har været med til at betale en restaurant-regning på 901.000 !!
(det svarer så til cirka 300 kr for mad og drikke til 6 personer!!!) |
 |
 |
Lidt henne ad strand-promenaden kom vi til dette
hjerte som var sat op i forbindelse med Valentines Dag. |
Og lige ved siden af var Red Rose Winebar, hvor denne
unge fyr sang og spillede.
|
 |
 |
Vi snuppede så lige et godnat-glas. |
