 |
På vej til Wat Sisaket kom vi lige forbi præsidentpaladset.
|
De prægtige bygninger imponerer igen
og igen.
|
 |
 |
Også her var dresscoden dækkede knæ og skuldre. |
Buddha flankeret af Buddha'er.
Den siddende Buddha's håndstilling viser Buddha's forankring i
jorden og menneskeheden.
|
 |
 |
I udkanten af Wat'en var der diverse boder.
Man kunne blandt andet købe dette maleri. I min optik ligner det
nu lidt dronning Elizabeth, selv om det nok skal forestille en laotisk
person.
|
|
Man kan måske være glad for at det ikke er laoter der normalt lapper
ens cykel- eller bilhjul. Lidt alternativt må man sige. |
 |
 |
Udenfor Wat'en stod disse utroligt flotte udskårne rødder. De ville
pynte mange steder men var nok for besværlige at proppe i kufferten.
|
Wat Prakeo templet er som flere andre templer under
konstant restaurering.
|
 |
 |
Skiltet
her fortæller om en renovering af en dør, men jeg synes det er lidt
svært at finde ud af hvad de egentlig mener med det der står.
|
Hvad enten døren er blevet renoveret i nyere tid
eller ej, så er den virkelig imponerende.
|
 |
 |
Vi besøgte også Carol Cassidy's tekstilfabrik.
Carol har studeret vævning i blandt andet Århus.
Hun startede fabrikken i Vientiane med lokale vævere og påtager
sig store som små væve-opgaver over hele verden.
|
Væverne er specialister og væver blandt andet
mange gamle lokale mønstre.
|
 |
 |
Lone tjekker lige kvaliteten af deres garn. |
Putaxay triumfbuen midt i Vientiane.
|
 |
 |
Den franske inspiration fornægter sig ikke med
en Champ Elysee lignende vej der fører hen til triumfbuen. |
Ikke langt derfra ligger den imponerende gyldne stupa
That Luang.
|
 |
 |
COPE-projektet "Cooperative Orthotic
and Prosthetic Enterprise", er et projekt der hjælper handicappede og
ofre for de landminer der stadig kan findes i Laos efter Vietnamkrigen. |
Indsamlede klynge-bomber hænger som guilander ...
|
 |
 |
... sammen med proteser af forskellige slags. |
Hotellet havde også en pool, men den var altså
ikke så indbydende når de havde valgt at bunden skulle være mørk.
|
 |
|
Vi var en lille flok der valgte at trods
trafikken og
krydse en pønt stor vej for at komme ned til restauranterne ved floden.
Vi havde godt nok lært i Hanoi at man bare skulle begynde at gå så
skulle trafikken nok indrette sig efter det, men her kørte bilerne
godt nok stærkt.
Det lykkedes os da at komme både over og hjem igen.
|
Vi fandt et sted der så hyggeligt ud. Det hed
Ohlala bar og restaurant.
|
 |
 |
Den traditionsrige godnat-drink blev igen
indtaget uden indblanding fra andre af hotellets gæster. |
