Mandag den 17. februar

 Vang Vieng: cykeltur til Tam Jang grotten, bus til Vientiane
  Laoterne har det med at sjuske med udtalen af deres ord og cutter tit endelserne.
 Det passede jo så udmærket med vores håndvask på hotellet, som hed MOGEN.
 I dag skulle vi ud at cykle.
Der blev uddelt cykler til alle. Nogle blev dog lidt overraskede over at det var mountainbikes, så der var lidt problemer med at vænne sig til at der var en stang så højt oppe når man ville stå af cyklen.
 Hele holdet med bjergene i baggrunden. Det er vores skønne lokalguide Pad der har taget billedet.
 Lone var noget bekymret over cyklens stang, men det gik fint da hun først kom i gang.
 I det hele taget var Lone rigtig god og overvandt sig selv mange gange på turen, bla med de mange trapper.
 Et af hendes standardudtryk var: "Pyh der tror jeg ikke jeg kommer med op", men hun ville og hun gjorde det!!
 Et kig tilbage mod vores hotel ved floden.
  Fremme ved Tam Jang grotterne parkerede vi selvfølgelig standsmæssigt.
 Knap så standsmæssig var toilettet, men der var jo hvad der skulle bruges.
  Vi krydsede floden via en bro der nok ikke lige ville være blevet godkendt i Danmark.
 Og så var der trapper igen. Det var ind i mellem godt med et lille ophold til at nyde udsigten
 Og flot var den, udsigten.
 Grotterne bliver hele tiden undersøgt og nye områder gjort klar til turisterne.
 Det er altså imponerende med sådan nogle grotter og farverne giver lige en ekstra dimension.
 Det store rum lige ved indgangen.
 Hr og fru Kjær med en fantastisk udsigt.
 Vi skulle videre til hovedstaden Vientiane med bus.
 Undervejs gjorde vi holdt ved et stort marked, hvor man kunne få næsten alt.
 Forskellige varer i blandet forening. Her er det kalve-fostre.
 Og her en kat.
 Vi snakkede med vores lokalguide om det og han mente at der var tale om en vild-kat.
 Vi kunne ikke lige lade være med at tænke på vores egen Lollipop der var i pension hjemme i Danmark.
 Om aftenen tog vi på Kualao Restaurant, hvor vi skulle spise og se laotisk dans.
 Danserne øver og træner og masserer deres fingre og tæer i timevis hver dag for at kunne udføre de bevægelser der kræves til dansen.
 Karen Marie mente vores servietter mindede mest om en pave-hat. Det syntes tjeneren var sjovt.
 Laotel var et stort hotel, men om aftenen skete der ikke ret meget. Vi var de eneste der lige skulle have en godnat-drink.

Søndag 16/2


Tirsdag 18/2