Perlefabrik, Den himmelske freds Plads, Den forbudte
By, Peking operaen
På en perlefabrik så vi hvordan perlerne vokser inde i
østersen. Man lægger et lille fremmedlegeme ind som østersen så belægger
med en masse tynde lag, så der til sidst dannes en naturperle. Der var ca
20 perler i denne østers.
Fabrikken havde været så forudseende at have en butik hvor
man kunne købe perler i alle afskygninger. Det benyttede især damerne sig
af.
Mens mændene kunne snuppe sig en styrkende kop te.
Den himmelske freds Plads står i min erindring som det
sted hvor kinesiske studenter stoppede tanks ved at stille sig i vejen for
dem. Billederne er vist igen og igen i fjernsynet. Vores rejseleder
fortalte en lidt mere varieret version af begivenhederne.
Vi skulle også
have set formand Mao på lit de parade i hans mausolæum, men han var i gang
med at blive restaureret.
Nu var pladsen fyldt med blomster-arrangementer. Beijing
skal jo være vært for OL i 2008 og det kunne ses overalt. Alle de flotte
opstillinger var endnu ikke pillet ned efter 1. oktober festen.
Den forbudte By var kejserens hjem. Det er et stort område
med mange bygninger og 9999 gemakker.
Når man kommer ned af slisken kan man ligefrem føle
hvordan det må have været når pladsen var fyldt med folk der skulle hylde
kejseren.
Det var kun kejserens bygninger der måtte have gule
teglsten og ingen huse i Beijing måtte være højere end husene i Den
forbudte By. I gamle dage var Beijing en by med lave grå huse og smalle
gyder. Der er kun få kvarterer tilbage der ser sådan ud. Resten er jævnet
med jorden, bla efter kulturrevolutionen, og erstattet med høje
boligblokke. Figurerne på tagryggene fortæller også hvor fine de folk var
der boede i dem.
Imponerende marmor-broer over floden der løber gennem Den
forbudte By.
Om aftenen var vi i Peking Operaen. Peter (som ikke er med
på billedet) fyldte 30 og det blev fejret med lagkage.
Under forestillingen blev der serveret te og snacks. Vi
sad på balkonen og nød forestillingen.
Peking Opera er en blanding af
sang, dans, skuspil, musik og akrobatik. Handlingen er rimelig let at
følge.
I gamle dage blev skuespillere betragtet som folk på linie
med ludere og lommetyve. Det var kun mænd der måtte optræde i Peking
Operaen. Nu må kvinder også gerne deltage, men det kan være svært at se
hvem der er hvad. Er dette en mand eller en kvinde?
Stykket vi så handlede om Abekongen der narrer de
selvhøjtidelige embedsmænd.
Musikken er et kapitel for sig selv.
Orkesteret var i hvert fald varmet godt op til at spille på gonggong,
tromme og træ-blokke. Enkelte med høre-apparat skruede kraftigt ned
undervejs.