|
Vi ankom til Xian i silende regn og ikke voldsomt mange
varmegrader. Hvordan vejret kunne være så skidt undrede mig en hel del -
men jeg kom til den konklusion at en enkelt fødselar fra Danmark nok ikke
kunne opveje de mange kinesere der fyldte år den dag ;0) |
Xian var i gamle dage hovedstad i Kina - dengang hed det
Chang An. Byen er omkranset af en enorm mur. Vi besøgte Byporten og så
blandt andet en af de store alarm klokker. Lone så den endda indvendig
fra. |
|
|
Bymuren strakte sig langt ud i horisonten. Man kunne leje
cykler og tage en tur rundt. Den var på ca 12 kilometer, men der var ikke
nogen der var i humør til cykling den dag. |
Næste stop var Store vildgås Pagode. Som de fleste store
bygningsværker hælder den en smule til den ene side. |
|
|
Store vildgås Pagode blev oprindeligt bygget til at huse
buddhistiske skrifter fra munken Xuan Zangs pilgrimsrejse. En rejse der
varede 15 år og bragte ham vidt omkring. |
Xuan Zangs "fodaftryk". Fødderne og tæerne er oversået med
religiøse symboler, også det senere berygtede svastika, som egentlig er et
sol-symbol. |
|
|
Udsigten fra 7. etage i pagoden er fantastisk, selv på en
regnfuld oktober dag. |
Aftensmaden var henlagt til det muslimske kvarter i Xian.
Vi skulle smage Lammesuppe. Et pitabrød skulle smuldres ned i en skål som
så blev fyldt med lammesuppe og kødstykker. Brøddet sugede væden til sig
så det nærmest blev en slags grød. Det smagte virkelig godt. |
|
|
Det var min fødselsdag og rejseleder Christian havde købt
noget kinesisk snaps og noget kokos-likør som gave. Snapsen fik hurtigt
ben at gå på. Likøren kom med hjem til hotellet og blev drukket senere. |
Der blev sunget fødselsdagssang for mig på både dansk og
norsk, og da nabo-bordet som var fra Suzhou fandt ud af at det var min
fødselsdag og at vi skulle til Suzhou senere, sang de også for mig. |
|