Rhodosloerdag

Lørdag

Lardos - Laerma - Pezoula - Embonas - Glyfades Beach - Agios Isidoros - Laerma - Lardos.

Ja, det var altså planen, men sådan kom det ikke til at gå.
	Vi startede godt nok ud med at køre til Laerma. Vejen var ved at blive lavet stor flot og tosporet. Der arbejdes dog ikke som i Danmark med små strækninger ad gangen. Her laver man hele strækningen på én gang, så der var 12 km grusvej. Det støver ganske gevaldigt - især når man kører bagest.
Igen nogle utrolige natur-formationer.
	På vej op ad en stejl stigning på en mindre grusvej begyndte min scooter at koge. Der sprøjtede kogende kølervæske ud over mine arme og mit ansigt så jeg var nødt til at smide scooteren fra mig. Vi forsøgte at trække og køre i frihjul til den nærmeste by 5 km væk, men det gik ikke. Hver gang det gik opad og jeg forsøgte at starte motoren begyndte den at koge igen.
Lone kørte til Embonas for at låne en skruetrækker og købe noget kølevæske på en tankstation, men det måtte hun ikke. I stedet skulle vi ringe til udlejeren som skulle tage sig af det. Det tog 2 timer før der kom en mand med en ny scooter til mig.
	Imens fik vi os en lille snak med de mange lokale der kom til den kilde vi holdt ved for at tanke vand. Jeg havde lært mig nogle få gloser græsk hjemmefra og det fik vi virkelig brug for her.
Kvinden her kom oprindeligt fra området mellem Østrig og Italien fandt vi ud af ved hjælp af lidt engelsk og lidt græsk.
	Da jeg havde fået en ny scooter lagde vi nye planer og valgte i stedet at køre hjemad over Siana - Monolithos - Apolakia mm
Den inddæmmede sø ved Apolakia set fra den anden side.
	Et af Lones mange billeder af katte.
I Apolakia var forberedelserne til aftenens Melon-fest på sit allerhøjeste.
	Der var vandmeloner overalt.
I springvandet og i store bunker. Vi blev inviteret til at deltage, men kunne desværre ikke da vi skulle tilbage og aflevere scooterne.
	På vej tilbage så vi hvordan grækerne deltager i den globale nedrustning - man stiller bare sine tanks så de kan ruste op. (Hmm, er det så nedrustning eller oprustning?)
Ved Glystra Beach fik jeg den glæde at se nogen tage hævn over de fisk der havde bidt mig. Man tager en plastikflaske skærer et hul i den og putter brød i. Så sætter man den i vandet og fiskene svømmer ind og spiser brødet og så hiver man flasken med fisk op.
	Fiskene er ikke særligt store, men renset og stegt på panden i noget oliven olie krydret med salt og hvidløg smager de rigtig godt.
Om aftenen spiste vi på en restaurant på den anden side af vejen fra vores hotel. Det kneb dog med belysningen så jeg gik hen til en lampe - i løbet af no time kom fruen i huset med en lommelygte så menuen kunne studeres nøjere.
	Vi bruger aldrig air condition på værelset. Til gengæld kan man så sove på balkonen hvis der bliver for varmt på værelset.