Rhodosfredag

Fredag

Gennadi - Apolakia - Monolithos - Glystra Beach

Lige udenfor Apolakia er der bygget en stor dæmning hvor der er dannet en sø. Der er utroligt flot og frodigt og søen har det klareste blå vand. Byggeriet er som så meget andet på Rhodos finansieret af EU-midler. Overalt står der store skilte der fortæller at EU har støttet restaurationer af bygninger og anlæg af veje.
	Vi kan lære meget af grækerne, blandt andet at tage tingene lidt mere stille og roligt end vi gør i hverdagen.
I Apolakia var de ved at gøre klar til den store Vandmelon-fest om lørdagen. En slags høstfest. Der blev hængt lamper op i træerne mm.
	Gæstfrihed og imødekommenhed er kendetegnende for de fleste af de grækere vi mødte.
På vej til Monolithos forsøgte vi igen at tage et billede af udsigten. Det er desværre umuligt at få det hele med, men det ér altså flot.
	Monolithos Castle - et imponerende bygningsværk på en klippetop. Genopbygget af johanitter-ordenen i 1476.
Igen skulle vi op af en masse trapper af forskellig størrelse og kvalitet for at komme til tops.
	Det lille kapel på Monolithos.
Lone med et af hendes yndlingsmotiver - det smukke kapel og så det usigelige rod der ofte er lige ved siden af - her i vinduet.
	Udsigten fra Monolithos er ubeskrivelig.
Lidt ovre ad bjerget var der en grotte. Der skulle nu mere end almindelige klatre-evner til at komme derover, så det lod vi være med.
	Der var flere store rum på Monolithos. Nogle af dem under jorden - dem kunne vi måske nok komme ned i, men ikke op igen! Vi nøjedes med at kigge i dem over jorden.
Det kan nok ikke undre at denne taverna i udkanten af Monolithos by kaldte sig PANORAMA.
	Solen stikker en hel del midt på dagen, så det er med at beskytte sig bedst muligt - om det så er smart er noget helt andet :0)
Glystra Beach mellem Gennadi og Lardos var virkelig dejlig. Sandstrand så langt man kunne vade langt ud. Der vrimlede med små fisk - som bed! De forfulgte mig så snart jeg stod stille og kom hen og nippede til mine ben.
	Ikke langt fra stranden var der et par store klipper man kunne kravle op på.
Tirsdag og fredag aften var der karaoke-aften på hotellet. Lone varmer lige op med en drink (godt nok med et islandsk flag) inden hun greb mikrofonen.
	Karaoke-værten til venstre sang selv ind i mellem gæsterne. Hun var eminent. Tirsdag havde vi hørt hende og troede ikke at det var hende men Tina Turner.
"I just called to say I love you...." for fuld udblæsning.
	Hardy fra Århus og Lone gav deres version af den gamle slager : Hey Paula.
Aftenens sidste drink blev kaldt "bartenderens fantasi".