|
Vores balkon lå i solsiden om morgenen, så
de fleste på vores afdeling flyttede bord og stole ud på svalegangen og nød morgenmaden i
skyggen. |
Lones styrthjelm var en anelse
for stor, men med et tørklæde om hovedet (lynhurtig som en Ninja) passede
hjelmen perfekt. |
|
|
Vi boede cirka 3 km syd for
Lindos by. Byen er domineret af ruinerne af Akropolis, et gammelt tempel
og fæstningsværk, som ligger på en bakke med byen rundt om. |
Der er en fantastisk udsigt
over byen fra ruinerne. Toppen kan nåes til fods eller på æselryg. Vi
havde fået at vide at det var meget anstrengende at gå derop - men bare
man bevæger sig i græsk tempo (langsomt med pauser) går det fint. |
|
|
Selv om man bliver helt hensat til
oldtiden, glemmer man ikke nutiden på Akropolis. |
Lige neden for byen ligger den
smukkeste strand. |
|
|
Billedet her er taget af et amerikansk par som
vi lige havde taget billeder af. Folk stod næsten i kø for at hjælpe
hinanden her. |
Det er utroligt at det har
kunnet lade sig gøre at bygge Akropolis. Området har været under
restauration siden 1900 - bla af danskere - nu bruger man kæmpekraner til
at bygge, hvor det før var
muskelkraft. |
|
|
Temperaturen sneg sig godt derop ad hele
ugen igennem til den landede på 42 grader og så var det godt med lidt
skygge. |
Nede i byen igen var det tid
til lidt frokost. Når det kunne lade sig gøre bestod den af Gyros Pita. Et
pitabrød foldet omkring tzatziki, tomat, løg, salat, pommes frites og kød.
|
|
|
Mellem Lindos og hotellet lå byen Pefki.
Pefki var mest domineret af engelske turister. Fra stranden var der
mulighed for at komme med et letvægtsfly op at se Lindos fra oven. Det
prøvede vi nu ikke. Men en dukkert blev det til - på endnu en dejlig
sandstrand. |
Om aftenen kørte vi tilbage
til Pefki for at spise. Restauranten var meget besøgt og der var nu lidt
for meget at lave for de 2 tjenere og de 2 afryddere. |
|