Santorinifredag

Fredag

Profitis Ilias - Perissa - Monolithos

	Allerede da vi stod op fredag morgen kunne vi mærke at vi var glade for at vi havde valgt torsdag til sejlturen. Det blæste 17 pelikaner!
Vi ville starte med at besøge profeten Elias' kloster på toppen af det højeste bjerg. På vej op blev vi næsten tvunget til at holde pauser pga stærke vindstød, men et af de steder der var læ, lå der en lille kat og slikkede solskin.
	På toppen fik vinden rigtig fart på. Den kom nede fra kysten og drønede op ad bjergsiden så vi måtte holde på hat og briller i de ca 500 meters højde.
Udsigten ned over kysten er utrolig flot. Man kan se lufthavnen - som man godt må tage billeder af på afstand, men som ellers er militært område med foto-forbud.
	Før selve klosteret ligger en lille kirke.
Kirkerummet var ikke særlig stort og der var ingen siddepladser.
	Der var hverken alter eller prædikestol - og bag forhænget var der bare pulter-kammer.
Lone holdt godt fast mens jeg tog billedet af hende med udsigten over Thira og Oia helt ude på spidsen.
	Inde i klosterområdet var der lidt mere læ. Lone ville gerne tage dette billede. Det er ikke mig der er hovedperson, men præsten bag mig der sidder og snakker i mobil-telefon.
Udsigt over den sydlige spids af øen, taget af et par venlige med-turister.
	Inde i kirken beundrede vi de utrolige træ-skærer arbejder.
Vi ville også have taget et billede af en flot udskåret "tron-stol", men den ældre herre på billedet kom og brokkede sig gevaldigt over at vi tog billeder, så vi lod være.
	En kunst-færdigt anrettet vandhane i klosterhaven.
Turen ned ad bjerget var lige så anstrengende som op-turen, da vind-støddene var utilregnelige. Når man står nede i læ ved bjergets fod kan det være svært at forestille sig hvor meget det kan blæse deroppe.
	Da vi vendte os for at køre videre kom denne herre med sine to æsler ridende.
Lone ville gerne bare lige tage et billede af dem, men manden syntes det skulle gøres ordentligt og at Lone skulle være med på billedet.
	Vi kørte via Emporio til Perissa Beach. Perissa og Kamari er adskilt af et bjerg, men man er nødt til at køre en lang vej for at komme dertil. Der er ingen vej over bjerget. Der blæste også i Perissa så efter frokost og badning (incl sandblæsning) kørte vi videre langs stranden.
Vi ville gerne se hvordan Monolithos stranden så ud i sådan et blæsevejr, så vi kørte dertil. Der var masser af bølger så man ind i mellem blev væltet og ikke rigtig vidste hvad der var op og ned.
	Klokken ca halv syv var vi hjemme og som det ses er der stadig sol på bjerget selv om hotellet ligger helt i skygge.
Da vi havde været ude og spise tog vi tilbage til hotellet for at slappe af med et spil kort. Det blev et kort spil, for naboerne Hanne og Flemming kom hjem og så delte vi et par øl og en enkelt Hot'n'Sweet.
	Njae, eller måske 2... eller 3... og vi fik snakket om såvel de små som de store ting i livet.
Senere dukkede Henrik op. Han hentede lige sin Ouzo-flaske. Da der ikke var andet i flaskerne end vand gik vi så i seng ved halv fire tiden.