Santorinitirsdag

Tirsdag

Thira - Imerovigli - Oia - Ammoudi Bay - Tholus - Coulumbus - Vourvoulos - Thira - Monolithos - Kamari

Tirsdag gik turen til nord-øen gennem Thira og første stop var i Imerovigli.
	Imerovigli bød på en fantastisk udsigt over calderaen - det midterste område af vulkan-krateret. Vulkan-øen Santorini eksploderede for ca 3500 år siden og med tiden er der vokset 2 små øer frem midt i krateret.
På kanten - og også ned ad skrænten - er der bygget hoteller og lejligheder. Nogle af dem så ret dyre ud.
	For det første må det koste en hel del at bygge hotellerne og for det næste koster sådan en udsigt nok også en sin del.
Mellem Imerovigli og Oia kom vi forbi et par specielle fugle-skræmsler.
	Om de virkede ved vi ikke rigtig - men sjove var de.
De gamle byer på Santorini består af en masse smalle og stejle gader. Også Oia.
	Men som så ofte før er hver en meter fint udnyttet - som denne restaurant med plads til ét bord på terrassen. Der var dog flere til den anden side.
Udsigt over calderaen med Nea Kameni (den yngste ø) til venstre og Palea Kameni (den ældste ø) til højre.
	Der var selvfølgelig også katte i Oia. Den her var nu lidt reserveret og ville kun lige røres med finger-spidserne.
Santorini er kendt som øen med de hvide huse med blå vinduer, døre og tage. En skik der stammer fra den tid hvor Santorini var under tyrkisk herredømme og tyrkerne forbød det græske flag. Så malede man bare husene i de græske farver i stedet. En meget stor del af de postkort man kan købe med græske motiver er taget på Santorini.
	Men som det ses er der nu også andre farver man kan male sit hus i.
Og bag turist-facaderne kan man se den græske hverdag. Ikke helt så glamourøs.
	På dette sted blev der taget en del billeder. Det er også virkelig flot som den blomstrer.
Nogle butikker har et skilt i vinduet med "Her vogter jeg" og et billede af en hund. Det var ikke nødvendigt her!
	Oias havn hedder Ammoudi Bay. Der ligger nogle gode fiske-restauranter.
Her kan man også se lava-formationer.
	Og bjerg-siden bliver holdt inde bag et tråd-hegn. Det var også nødvendigt for der faldt hele tiden små og større sten ned ad bjerg-siden.
Vi snakkede flere gange om hvordan folk på Santorini byggede deres huse og på vej til Tholus fik vi så syn for sagen.
	Selv ude midt i ingenting skal der pynt til. En stenmur der ikke rigtig omkransede noget blev markeret med disse søjler med delfiner på.
Det er ikke kun i Danmark der er problemer med kirker der er ved at ryge ud over kanten. Det sker også på Santorini.
	Byggestilen med det aflange hus med buen som tag er mest fremherskende på Santorini, men langs østkysten er der skudt en række mølle-huse op. Dog uden mølle-vinger.
Hjemvejen gik forbi Monolithos stranden så vi lige kunne få en dukkert.