Santorinionsdag

Onsdag

Akrotiri - Mavro Vouno - Mesa Pigadia - Red Beach - Athinios - Kamari

	Før vi kunne starte vores Syd-ø-tur om onsdagen skulle Lone lige komme sig over mødet med denne kæmpe-øgle som lige kom på besøg på vores værelse. Det var nu ikke en gekko, som Lone troede, fik vi at vide af Jesper, en dyrepasser fra Ålborg Zoo som vi mødte på turen.
Det kan altid betale sig at tanke op før man begiver sig på langtur. Et råd som vi dog senere glemte. Servicen er noget bedre end den er i Danmark, hvor det jo altid er høflig selvbetjening.
	Overalt på Santorinis vestkyst kan man se vulkanøerne og de stejle skrænter. En udsigt man kan beundre i timevis.
Næsten helt ude på syd-spidsen af Santorini ligger et fyrtårn. Selve tårnet er militært område, så der kunne vi ikke komme ind.
	Men den yderste sydspids skulle besejres. Fotografen valgte dog at blive i sikkerhed ved fyrtårnet.
Så jeg måtte ind og låne kameraet for at kunne vise de stejle skrænter og bølgerne der slår ind mod dem.
	Vi ville gerne ned til White Beach (Paralia Aspra) men det lykkedes aldrig at finde en vej ned til den. Vi fik senere at vide at man vist skulle sejle hen til den. I stedet kørte vi til Mesa Pigidia hvor vi fik en god gang frokost - souvlaki (grillstegt svinekød) med en special forret med grønsager og krydret ost på den lille taverna.
Stranden ved Mesa Pigidia var flot, men var også en sten-strand så vi valgte at køre videre.
	På vejen kom vi forbi en af de små forretninger der ligger langs vejene. Her solgte de bla soltørrede tomater af egen avl.
Red Beach (Paralia Kokkini) kommer man til af en lang, let ujævn grus-vej. Vejen stopper ved en parkeringsplads med "pølsevogns-forretninger" der får strøm fra en generator, der laver en frygtelig larm. For at komme til selve stranden skal man gå nogle hundrede meter over en lille bakke-kam ad nogle snoede stier.
	Selve strand-sandet er ikke rødt, men klipperne omkring stranden er røde og de holder godt på varmen. Ved alle strande kunne man leje en parasol med 2 solsenge til priser mellem 5 og 8 euro. Vi var der sjældent så længe at det kunne betale sig, så vi brugte vore håndklæder - og Lone havde medbragt en flot grøn paraply :0)
På hjemvejen kørte vi omkring havnebyen Athinios for at kigge på sejlture til vulkanen. Vi fandt dog ikke noget udsalgs-sted, men snuppede i stedet lige 2 is-kaffe, (dhio frappedez). Turens dyreste til 4 euro stykket!!
	Aftensmaden spiste vi på PETRINO oppe ad en sidegade til promenaden. Lone fik fyldte tomater/peberfrugter og jeg fik en herlig fyldt blæksprutte. Som regel fik vi forret af tzatziki og græsk salat og hver sin hovedret. Prisen lå gerne omkring de 32 euro.
Pludselig forsvandt alt lys i hele Kamari by undtagen nød-belysningen. Der lød hvin, hujen og klapsalver over det hele og tjenerne fik travlt med at sætte ekstra lys på bordene. På vej tilbage til hotellet gik vi ind på Kamari Tours og købte billetter til en sejltur næste dag.